- 21. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.401
Vi skal i den kommende tid arbejde med en masse grøntsager og frugter – og ingen kød! I den forbindelse er det oplagt at vende begrebet vegetar og de andre grene af vegetarer, som følger heraf-/under.
Vi kommer ikke uden om, at dette er et begreb, som deler vandene! Statistik viser, at flere og flere bliver vegetarer. Det går langsomt, men der er flere.
“Man kan fandme ikke leve uden kød!”, kan det sagtens lyde i diskussionen over spisebordet, eller hvor end der diskuteres. Men det kan du godt. Dog stiller det en del krav og viden til din kost, da al ernæring i sidste ende handler om, at du får de nødvendige kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Du skal med andre ord vide, hvor du kan hente alle disse næringsstoffer. Men det skal du jo også, når du vil være kødædende. Så hvor står du i denne debat og dette livsvalg? Måske denne lille artikel kan sætte tingene lidt i perspektiv.
Carnivore Danimarkus
Vi kan godt lide kød i Danmark – meget endda! Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige dansker indtager ca. 52 kilo kød om året! Læs mere her.
To tredjedele er det vi kalder rødt kød = 43 kilo svine-, okse-, lam- og vildtkød, mens de sidste 8 kilo er fjerkræ, som kylling og and. Faktisk hedder den ugentlige anbefaling 500 g færdigtilberedt kød, hvilket vil sige at du skulle spise ca. 25 kilo kød om året. Der er lidt langt ned fra 52 kilo!
Men hvorfor kan vi godt lide så meget kød?
Du er ski en lille gourmetabe!
Fra naturens side higer vores menneskehjerner efter næring. Sukker, fedt og protein er de næringsstoffer, som vores urinstinkter higer efter, og som driver vores krop. Det ligger helt tilbage i menneskets tid som jægere og samlere, hvor bær og nødder skulle samles og dyr nedlægges dagligt for at få næring. Med tiden og gennem mange generationer har vores hjerner fundet ud af, hvordan dette smager. Sukker og fedt smager ofte sødt. Derfor har vi “en sød tand”, da vi ved, at når vi spiser sødt, får vi energi = overlevelse. Dog er mad og overlevelse ikke det helt store problem i Danmark i dag. Vores higen efter sød næring i dag, leder mere til sundhedsproblemer og overvægt m.m. Det er en af mange udfordringer med vores urinstinkter og det samfund vi lever i i dag.
Kød smager af umami. Og menneskehjernen higer derfor efter umamismagen, da umamismagen er sender et signal om protein i maden. Du kan læse mere om umami og smagssansen her: Smagssansen.
Vi kan derfor finde noget af årsagen til det høje kødindtag i vores “jægerhjerne”. Det ligger nemlig i vores natur. Men mennesket har ikke vist at det var umami hjernen søgte i kødet. Det er nyere forskning, som har ledt til netop umamismagen.
Det høje kødindtag har sine konsekvenser. Det skal vi se nærmere på i 8. klasse, når vi skal arbejde med Bæredygtighed.
Dette leder os frem til, at vi faktisk ikke behøver at spise så meget kød. Og hvorfor så ikke det?
Jo, det handler om at holde dig i live – om du lever i stenalderen eller det moderne samfund. Du skal have næring. Og din hjerne vil gerne have sukker, fedt og umami. Vi kunne fristes ti at sige, at det handler om at snyde hjernen.
Du kan nemlig finde mange andre madvarer, hvor du får både umamismag og protein.
Om du så vil spise mere eller mindre mængder kød, er dit valg.
Find umami her – uden kød
Her har du en lille oversigt over råvarer, hvor du får masser af umamismag.
Hvis du søger proteiner og andre løsninger end kødintag, kan du læse mere her: Kødfri kost? Noget for mig?
Find masser af umami her:
- Modne eller soltørrede tomater
- Svampe
- Tang
- Fermenteret grøntsager
- Soyasauce og Hoisinsauce
- Nødder og kerner
- Oste
- Ketchup
- Balsamico og Worchestershire sauce
- Æg
- Spinat
- Grønkål
- Oliven
Kødfrie typer…
Overordnet set kan vi inddele begrebet i at man kan vælge at leve som:
- Vegetar
- Veganer
- Pescetar
- Flexitar
Herudover findes der også det, som kaldes for Lakto-ovo vegetar (som spiser grøntsager, bælgfrugter og korn + æg og mejeriprodukter – men undgår kød).
Vegetaren
Vegetar i klassiske forstand. Som vegetar spiser du hverken kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr. Mejeriprodukter kan godt indtages. Kosten består derfor først og fremmest af grøntsager, frugt, nødder og korn. Altså plantebaseret mad. Som vegetar søger du retter med grøntsager, bønner, linser eller bælgfrugter, da din kost skal bestå ca. 10-20 % proteinindtag. Dette vil du normalt få fra kød, men disse råvarer har et højt indhold af proteiner, hvorfor de er populære blandt både vegetarer.
Veganeren
Den hardcore! Her vil du undgå at spise kød, fjerkræ, fisk ooog mejeriprodukter og æg. Altså intet fra et dyr what so ever. Vi er altså helt nede på det niveau, hvor du heller ikke må spise gelatine (husblas – bruges i mange forarbejdet varer), da det udvindes af dyreknogler m.m. Du må derfor heller ikke spise vingummier, visse typer is, margarine og syltetøj, da der kan være “spor” af dyr heri.
Der er sågar nogle veganere, hvor det ikke kun handler om kosten. De strækker den til, at du heller ikke må gå med læder, pels og uld, da disse jo kommer fra døde dyr.
Now that’s a challenge!
Pescetaren
Fiskedusen…
Din plantebaserede kost bliver suppleret af fisk og skaldyr, samt mejeriprodukter og æg.
Er du fisk? (Ja, har glemt “r” med vilje – dårlig lærerhumor…)
Flexitaren
Den der ikke kan bestemme sig…
Måske lidt provokerende sagt, men ikke desto mindre er flexitaren den person, som spise overvejende plantebaseret kost, men som godt kan nyde kød en gang i mellem. Altså en fleksibel kost. Altså fylder grøntsagerne mest på tallerkenen.
Hvis du er blevet mere nysgerrig på livet som en eller anden form for vegetar, kan du læse mere herom på https://vegetarisk.dk.
Selv er jeg begyndt at spise mindre mængder kød. Bliver jeg nogensinde vegetar? Ved det ikke. Tror det ikke. Men det er en start.
Hvad vælger du?